Børn

Har dit barn skoliose står du med en masse spørgsmål. Når vi i Dansk Skoliose Center møder en familie for første gang er det vigtigt for os at vide, hvor de er i deres behandlingsforløb:

  • Er der instrueret i træning specifikt for skoliose
  • Hvilke informationer har de allerede fået?
  • Er der igangsat anden behandling, f.eks. med andet korset – hvad har effekten været af denne?
  • Hvad er patientens mål med behandlingen?

Vi laver en individuel behandlingsplan til barnet i samarbejde med familien baseret på de gældende guidelines fra SOSORT.

Valg af behandling til børn med skoliose afhænger af:

  • Alder
  • Skoliosens sværhedsgrad (Cobb’s vinkel)
  • Resterende vækst

Alder

Der skelnes mellem infantil (0-4 år), juvenil (4-10 år) og adolescent (10-18 år) idiopatisk skoliose.

Hos Dansk Skoliose Center behandler vi børn i grupperne juvenil og adolescent. Den specifikke behandlingsindsats planlægges ud fra alder og skoliosens sværhedsgrad

Sværhedsgrad

En strukturel skoliose er 10° eller derover.

Skoliosens sværhedsgrad defineres ud fra Cobb’s vinklen (størrelsen på kurven). Der inddeles som følger:

  • Mild skoliose (10-24°)
  • Moderat skoliose (25-39°)
  • Svær skoliose (40° +)

Risser stadie

Et barns skeletvækst vurderes ved hjælp af Risser stadier, som ligger fra 0-5. Dette ses på røntgenbillede af bækkenet.

Risser 0 – fuldstændigt umodent skelet. Perioden ligger før stemmeskift/menstruation

Risser 5 – Skelettet er færdigdannet som voksenskelet

20 timer i korset og 4 timers træning – hver dag

Nora fik besked om at vente i et halvt år før hun eventuelt måtte i gennem en omfattende rygoperation. Hun tog til København og købte et 3D-korset – nu ser det ud til at hun slipper for en operation

Læs hele Noras historie her

Valg af behandling

For at vælge den mest optimale behandling til det enkelte barn med skoliose, kigges på personens alder og sværhedsgrad af skoliose og resterende vækstpotentiale (Risser stadie).

For overblikkets skyld har vi lavet en oversigt over behandlingsscenarier for forskellige patienttyper. Dette er udelukkende for at give jer et overblik.

Beslutningen om den relevante behandling træffes altid efter en individuel vurdering af den enkelte patient. Nogen vil det give mening at korsettere før de 25° og andre vil man anbefale træning alene.

Ved Cobb’s vinkel 10-24° vil behandlingsvalget være forskelligt hos en juvenil patient og en adolescent.

  • Juvenil – laves løbende kontroller, og ved progression kan korsetbehandling startes. Fra 7-10 år opstartes træning efter Schroth Best Practice metoden sideløbende med kontroller
  • Adolescent – Instrueres i Schroth Best Practice metoden for stabilisering af kurven. Kontroller ca. hver 3. måned anbefales. Ved Risser 0-3 og nylig progression kan man vælge korsettering tidligt for at stabilisere kurven

OBS – det er vigtigt at være meget opmærksom på risikoen for progression af kurven i den tidlige pubertetsvækst (ca. 10 år +/-2 år). Ved Risser 0-2 kan kurven vokse eksplosivt på få uger.

 Ved Cobb’s vinkel 25-40°:

  • Juvenil – korsettering ofte deltid
  • Adolescent Risser 0-3 fuldtidskorsettering (18-23 timer/døgn)
  • Adolescent Risser 4-5 > 35° fuldtidskorsettering
  • Adolescent Risser 4-5 < 35° Schroth Best Practice træning

Ved Cobb’s vinkel 40°+:

  • Juvenil – korsettering (tid vurderes)
  • Adolescent Risser 0-3 fuldtidskorsettering (18-23 timer/døgn)
  • Adolescent Risser 4-5 fuldtidskorsettering ved ønske om at undgå operation

Tid i korset

Når vi anbefaler tid i korset forholder vi os til SOSORT internationale guidelines for behandling af skoliose.

I visse perioder er det nok med deltidskorsettering, men i perioden med stor vækstspurt (Risser 0-3) og Cobb’s vinkel over 25° vil dette ofte ikke være nok til at stabilisere kurven. Derfor anbefales fuldtidskorsettering 18-23 timer

OBS – aktive timer tæller som korsettid. F.eks. to timers fodbold tæller som to timers bæretid i korsettet.

Sport/aktiviteter

På de seneste to SOSORT konferencer er der præsenteret forskning omkring sportsaktiviteter for børn/unge med skoliose. Det konkluderes at der ikke findes sportsgrene, som er mere eller mindre gode for personer med skoliose.

Det konkluderes desuden at personer der dyrker sport 2 eller flere gange ugentligt har det bedre i forhold til deres skoliose, smerter og funktionsniveau end dem der dyrker sport 1 eller færre gange ugentligt.

Vores anbefaling er, at børnene skal være børn og dyrke den sport, de synes er sjovt. De må alt med deres skoliose. Eventuelle smerter sætter grænsen, men som udgangspunkt har de fleste børn med skoliose ikke smerter.

Ved korsetbehandling tæller aktive timer som korsetbæretid. Så jo mere fysisk aktiv desto færre timer i korsettet.

Korsettet skal ikke bæres under sport/idræt.

Anden behandling

I samarbejde med ScolioFys tilbyder vi kombinationer med korsetbehandling og træning efter Schroth metoden. Er barnet i en fase, hvor korsetbehandling ikke er primært valg, vil fysioterapeuterne hos ScolioFys holde tæt øje med udviklingen og kan vejlede angående skift af behandling, når dette er relevant.

Læs mere om ScolioFys