Korsetbehandling
Korsetbehandling kan benyttes, hvis du ønsker en af følgende muligheder:
- Stabilisere kurven
- Undgå operation
- Af kosmetiske årsager
- Smertelindring
- Øge funktionsniveau
For unge patienter i deres vækstspurt (Risser 0-3) og Cobb’s vinkel >20° vil korsetbehandlingen være den primære behandling. Målet for denne patientgruppe er at stabilisere kurven og undgå progression/forværring, som kan lede til stivgørende operation.
I forhold til SOSORT guidelines for korsetbehandling, vil behandlingstiden være 18-23 timer per dag indtil væksten er slut.
For personer, som nærmer sig slutvækst (Risser 4) med Cobb’s vinkel 35-60°, som ønsker at undgå operation, har kosmetiske gener eller smerter kan korsetbehandling vælges.
Voksne der oplever kosmetiske, smertemæssige eller funktionsmæssige gener har mulighed for at korsetbehandling til at afhjælpe disse.
Cheneau Gensingen korset
Cheneau Gensingen korsettet er en videreudvikling af Cheneau korsetterne fra 1970’erne. Dr. Cheneau indgik et samarbejde med Schroth klinikken i Tyskland, hvor Schroth klassifikationerne (The Augmentet Lehnert-Schroth classifications) blev brugt til at specificere trykpunkter og åbninger for de enkelte kurvetyper. Disse korsetter blev lavet efter gipsafstøbninger.
Cheneau Gensingen korsettet er udviklet af Dr. Hans-Rudolf Weiss. Målet med Cheneau Gensingen korsettet var at lave det mest korrigerende korset, med mest mulig komfort. Alt overflødigt materiale er fjernet, så korsettet fremstår let og minimalt synligt.
Ved at benytte en 3D skanning, CAD/CAM og de 7 standardmodeller fra Schroth klassifikationen opnås en høj grad af standardisering. Dette betyder, at uanset hvor i verden du får et Cheneau Gensingen korset, vil det have samme udformning – men stadig specifikt til den enkelte patient.
Specifikationer
- Assymetrisk 3-Dimensionelt korrigerende korset
- Produceret i letvægts polyethylen som er justerbart
- Specifikke udvidelser skaber mulighed for overkorrektion
- Trykpunkter og åbninger er inkorporerede i korsettet for at udvide de konkave områder og mindske rotationen af rygsøjlen.
- Åbningerne giver desuden mere åndbarhed
- Trykpunkter
- Frontlukning gør af/og påtagning lettere og giver selvstændighed
- Bedre komfort giver bedre mulighed for overholdelse af anbefalet bæretid
- Kan bruges både til børn og voksne
Physio-logic korset
Physio-logic korsettet er et 3-punkts korset, som primært bruges til voksne som aflastning og smertereduktion. Kan anvendes til personer med mild eller moderat skoliose, hvor primær problematik er lændesmerter grundet tabt lumbal lordose (lændesvaj).
Specifikationer
- Specialdesignet til den enkelte ved 3D skanning
- Produceret i letvægts polyethylen som er justerbart
- 3-punktskorset med tryk i lænden samt hold under brystet og på bækken
- Inkorporerede trykpunkt i skoliosens konvekse side i lænden
- Sidelukning med velcrorem
- Komfortpuder ved trykpunkter, som kan justeres efter behov
Spondylogic korset
Spondylogic korsettet er et 3-punkts korset, som primært bruges til voksne som aflastning og smertereduktion ved instabilitet i lænderyggen.
Kan anvendes til personer med mild eller moderat skoliose, hvor primær problematik er lændesmerter grundet spondylolistese (fremadglidning af lændehvirvel).
Specifikationer
- Specialdesignet til den enkelte ved 3D skanning
- Produceret i letvægts polyethylen som er justerbart
- 3-punktskorset med udligning af lændesvaj ved hold på øvre ryg og bækken på bagsiden samt under brystet
- Frontlukning med velcrorem
- Komfortpuder ved trykpunkter, som kan justeres efter behov
Kyphologic korset
Kyphologic korsettet er et innovativt korset til hyperkyfose i brystkassen (som Scheuermann) udviklet i Tyskland og hvis formål er at opnå korrektion af rygsøjlen og undgå permanent deformitet.
Korsettet benyttes ved Scheuermann i vækstperioden for at undgå forværring af kurven og bevare fleksibilitet og mobilitet. Det kan desuden være hjælpsomt for voksne, som har behov for opretning af holdningen og smertelindring.
Frontlukningen med to remme sikrer tryk på forsiden ved ribbene samt stabilisering af bækkenet, således at mindre materiale behøves i forhold til de gamle udgaver af korsetter til kyfoser.
Specifikationer
- Specialdesignet til den enkelte ved 3D skanning
- Produceret i letvægts polyethylen som er justerbart
- 3-punktskorset med tryk ved korsbenet, de nederste ribben på forsiden samt på bagsiden i øvre del af ryggen (mellem skulderblade)
- 2 bøjler med puder holder under kravebenene.
- Der arbejdes på at trække skulderbladene tilbage og trykke frem i thorakale del af rygsøjlen
- Frontlukning med 2 velcroremme – 1 under brystet og 1 ved bækkenet
- Komfortpuder ved trykpunkter, som kan justeres efter behov
Bettany-Saltikov J, Turnbull D, Ng SY, Webb R. Management of Spinal Deformities and Evidence of Treatment Effectiveness. The Open Orthopaedics Journal. 2017;11:1521-1547
Weiss HR, Werkmann M, Bohr S. In-brace corrections in patients with kyphosis using the kyphologic® brace. Scoliosis. 2009;4(Suppl 2): O61